01-05-2012
Premiere på større og stærkere robotarm: UR10
Universal Robots lancerer i foråret 2012 sin produktnyhed UR10. Ligesom UR5 - Universal Robots første robot - skal UR10 også dække et stor "hul" i automationsmarkedet.
- Det drejer sig om automationsopgaver, hvor investeringen skal være overskuelig og fleksibiliteten skal være stor. Ligesom den mindre robot UR5 kan UR10 køre uden afskærmning, så den fylder meget lidt i produktionen, siger Vice President og CCO Thomas Visti fra Universal Robots.
UR10 ligner Universal Robots eksisterende produkt UR5 af udseende, men den er væsentlig stærkere og større. Den kan løfte emner på ti kilo, og dens rækkevidde er 130 centimer. UR10 vejer kun 28 kilo, og controllerskabet dertil har samme dimension som UR5's.
De første UR10 0-serier kom på markedet i februar 2012, og serieproduktionen af UR10 begyndte i april 2012. Allerede før den nye robotarm kom på markedet, oplevede Universal Robots meget stor interesse og mange forhåndsbestillinger af UR10. Blandt andet bestilte bilproducenten BMW et antal UR10 til sin produktion i Tyskland.
Se specifikationer for UR10 her
« Tilbage
|